kommer snart

Ny minister er særdeles positiv

Af Jens Kampmann
Fredag d. 2. december 2011
Torsdag den 1. december 2011 havde jeg fornøjelsen af, sammen med Kattegatkomitéens formandskab, at holde møde med den nye transportminister Henrik Dam Kristensen (S) om en fast Kattegatforbindelse. Det var intet mindre end et fremragende møde! Ministeren tilkendegav på mødet, at han er enig med os i, at der bør træffes en principbeslutning om etableringen af en fast forbindelse over Kattegat på et oplyst og kvalificeret grundlag så hurtigt som muligt. Når vi til april 2012 har version 1.0 af Landstrafikmodellen, vil den kunne danne grundlag for at udarbejde en konkret analyse af en fast Kattegatforbindelse, og derefter vil der kunne træffes en principbeslutning. Det er helt afgørende, at der snarest muligt bliver taget principiel stilling til en fast Kattegat-forbindelse, fordi det – hvilket ministeren tilsyneladende er enig i – er et helt overordnet projekt, og at det på den måde adskiller sig fra alle de andre infrastrukturprojekter, der også indgår i debatten. Det adskiller sig også fra de andre infrastrukturprojekter ved ikke at bejle til statskassen, som jo nærmest er tom. Indtil Landstrafikmodellens version 1.0 ligger færdig i april 2012, vil vi fra Kattegatkomitéens side holde en tæt dialog med Transportministeriet, så vi kan sikre kontinuitet i processen. Som formand for Kattegatkomitéen er jeg naturligvis meget tilfreds med det gode møde med ministeren, og udsigterne til et godt samarbejde. Jeg ser frem til 2012, som vil blive et travlt år for Kattegatkomitéen, for vi vil i hvert fald gøre alt, hvad vi kan, for at fremskynde en principbeslutning.

Aktuelt

Nyheder

Kattegatkomitéen mødes med transportministeren
15.11.11
Den 1. december 2011 mødes Kattegatkomitéens formindskab for første gang med den nye transportminister Henrik Dam Kristensen (S), til en drøftelse af...

Aktiviteter

Oplæg om en fast Kattegatforbindelse i Horsens
Seminar
| Januar 24, 2012 - 8:15am
Tirsdag d. 24. januar 2012 er Jens Kampmann, formand for Kattegatkomitéen, inviteret til Horsens. Her skal han holde oplæg for byens...

Publikationer

Kattegatforbindelsen blandt forudsætningerne for mobilitet i Nordjylland

februar 2012
|

En fast forbindelse over Kattegat vil have positiv indvirkning på mobiliteten og erhvervsudviklingen i Nordjylland, og Region Nordjylland og Ko ...

Download her
Adobe PDF, 16 sider

Omtale

Alle venter på Kattegatbroen
01.02.12
| ’Danmark venter på Kattegatbroen. I hver fald venter vi på en afklaring af broens fremtid. For så længe, Folketinget ikke har besluttet sig for...

Hjælp

Rapporterne er pakket i formatet PDF.
Klik for at downloade programmet